På Nordfyn er de ved at skrive danmarkshistorie med nye drone-tiltag. En kommende hjertestarterforening på Nordfyn har bogstaveligt talt flyvende planer. De er med i et udviklingsprojekt, om at flyve hjertestartere ud i yderområderne med droner. Ambulancer kan i nogle tilfælde være forsinkede af røde lys og megen trafik. Alt det kan en ambulance-drone flyve tværs hen over og nå fra H C Andersen Airport ud til et nordfynsk yderområde på tre minutter. Derefter skal frivillige transportere hjertestarteren frem til personen med hjertestop. Hjertestarterforeningen på Nordfyn er skabt efter forbillede fra Langeland. Vi havde Flemming Sørensen, som har startet denne her hjertestarterforening i Nordfyns Kommune, og Ulrik Pagh Schultz fra SDU Dronecenter i studiet til en snak om projektet.