Vores lille projekt på Langeland startede i sommeren 2007, hvor den første hjertestarter blev sat op på Langeland nemlig i Skrøbelev, på Henriks bygning, dette skete d. 22 maj 2007, og allerede i august var vi i gang med at samle penge ind til nogle Hjertestartere i Spodsbjerg, det gik strygende og allerede d 12 November holdt vi det første møde for at lave en langvarig strategi for vores lille projekt i Spodsbjerg.  Vi var kun få i begyndelsen, men allerede i begyndelsen af december havde vi 40.500 kr. og herefter gik det bedre og bedre, så vi besluttede at lave en rigtig Hjertestarterforening. Der blev indkaldt til Stiftende generalforsamling, og det skulle foregå på Spodsbjerg Badehotel d. 13. januar 2008, her kom mange mennesker, og der blev valgt en bestyrelse på 3 personer til at få projektet til at starte på Det blev mig der blev valgt som formand, Anna Elnegaard som kasserer og Inge Hansen som det 3. bestyrelsesmedlem.

 

Vi havde allerede i 2007 haft de første 16 personer på 4 timers førstehjælpskursus, og fortsatte med at få folk på kursus i begyndelsen af 2008, men vi kunne samtidig mærke at der i de andre byer på Langeland, lige fra Bagenkop til Hou var stor interesse for også at få lavet noget lignende, og vi fik mange henvendelser om hvordan vi havde gjort, og om vi ville komme og fortælle om dette når de lavede et møde i deres lokal område, men da der i begyndelsen kun var Henrik og mig til at køre ud at hjælpe andre i gang, satte vi os i vores køkken og drøftede hvordan vi i fremtiden skulle gøre på Øen, og vi fandt hurtigt ud af at det nemmeste var at lave en støtteforening, som så skulle hjælpe de nye i gang. Så vi indkaldte til at møde i Rudkøbing d. 25. marts 2008, og dette endte med at vi havde stiftet Langelands Hjertestarterforening, og dannet en bestyrelse til denne forening. Den bestod af Henrik Schakow som formand Vibeke von Westphal som Næstformand mig som kasserer Gro Kjær og Torben Tørnqvist som bestyrelsesmedlemmer. Og uden for bestyrelsen fik vi Advokat Torben Svejstrup som Juridisk vejleder. Nu var vi kommet i gang og jeg påtog mig udover det finansielle at stå for al undervisning på hele øen og samtidig havde vi den glæde at der over hele øen blomstrede nye Hjertestarterforeninger op. Nu var vi kommet i gang og der blev 16 marts 2009 allerede udskiftning til bestyrelsen, der var kun Henrik og mig der fortsatte og Bruno Hansen – Jørgen Gudmand Larsen og Lars Nørager Larsen blev her valgt ind og de har på nær mig holdt ved til dato.

 

Vi havde i en længere periode haft vores hus til salg, og da det endelig lykkedes at sælge, mente vores børn at det var nemmere hvis vi flyttede nærmere mod det områder hvor de bor, og det var så nu beslutningen blev taget om at forlade Langeland. Vi flyttede ind 1 August 2016 i et dejligt hus i Otterup, tæt til en af vores døtre og svigersøn og deres børn, noget vi aldrig har fortrudt, og her var det så meningen vi kun skulle til at nyde tilværelsen og køre rigtig meget i vores Autocamper, men ak, sådan gik det ikke, vi havde ikke boet her ret længe før en yngre person faldt om og døde af et hjertestop, og inden for samme uge døde atter en person på samme måde. Nu var der en virksomhed der ringede og spurgte om jeg kunne hjælpe med at få købt en Hjertestarter med skab til at sætte op i fabriksområdet. Og dette fik vi hurtigt ordnet, og så kom tanken om at lave en lille hjertestarter-forening kun i Otterup og jeg indkaldte til informationsmøde d. 9. marts 2017, og allerede d. 24. marts kl. 17 blev der afholdt stiftende generalforsamling, og Nordfyns Hjertestarter var fra denne dato en realitet. Også her var der stor opbakning både fra Nordfyns Kommune, og lokale beboere og handlende, og inden vi så os om, var vi på opfordring fra kommunen i gang med at udvide til at dække hele Nordfyns kommune, og her lavede vi atter en fejl, vi mente det var det mest korrekte at oprette 3 lokale foreninger, nemlig i Otterup, Bogense og Søndersø, men som det gik på Langeland, kan man ikke finde frivillige til at gå helhjertet ind i et sådan arbejde, men der blev kæmpet bravt fra de ildsjæle der var i lokalområderne, og alligevel var de ved at tabe modet, så vi måtte sadle om og gå den tunge vej og slå det hele sammen til en forening, og kun en samlet bestyrelse, og her var det dog gudskelov sådan at de gode kræfter der havde kæmpet for at starte op i Søndersø / Morud og Bogense blev ved med at brænde for sagen og gik med i bestyrelsen i det som så blev omdøbt til Nordfyns Hjertestarterforening. Og dette gik også rigtig fint, vi fik udannet 300 Førstehjælpere fordelt over hele kommunen, og heraf var 75 opgraderet til Akuthjælpere. Og hvad er så forskellen på Førstehjælpere og Akuthjælpere. En førstehjælper har et 4 timers kursus, og deltager så snart der er hjertestop, og brug for hjertestarter, en Akuthjælper har yderligere 8 timer så i alt har de 12 timers kursus bag sig, og disse deltager i alle de tilfælde hvor en borger på Nordfyn ringer 112, det kan være alt lige fra en faldulykke i hjemmet til en hjerneblødning, trafikuheld eller et barn med kramper, eller noget i halsen og selvfølgelig hjertestop.

 

Men som jeg begyndte med, er det som vi nærmer os tilstande som kan minde om Amerika og deres valg og råben og skrigen, der var også en der brugte lang tid på at prøve at få noget op at stå (Sygeforsikring Obama) her har vi også knoklet for at vores skal lykkedes, men så kommer storkapitalen, (Tryg Fonden) og tilbyder at de kan styre alle udkald, og gøre det lige så godt og uden at Danske Regioner skal betale en krone, dette kan jeg gods se kan blive en fordel, og især da nu Trygfonden i tiden op til alle disse tiltag har været meget rundhåndet med donationer, og forskningspenge, og stadig er det, til de regionale sygehuse og meget andet, så er det jo svært at sige nej, når det så også er gratis i årene frem, og her tænker Danske Regioner kun på at få nogle store samlede løsninger, og er så slet ikke opmærksom på at de tyndt befolkede områder bliver meget dårligere stillet, og hvor stort arbejde det er at få noget lige så godt op at køre på Nordfyn igen, for vi blev pr 1 Maj 2020 frataget ca. 225 Førstehjælpere, for hvis de stadig ville være med til at redde liv skulle de skifte til Trygfondens system, dette var der rigtig mange der ikke ville, så Nordfyns befolkning er virkelig ladt i stikken. Vi har fra Nordfyns Hjertestarterforening prøvet i lang tid at stritte mod denne udvikling, men det lykkedes ikke, også Region Syd hoppede med på Stephani Loses ide. uden at tage højde for konsekvenserne. Så når jeg ser tilbage på den måde vi er blevet behandlet, kan jeg godt forstå hvis Mads Skau Præhospital udvalgsformand i Region Syd er flov over det der er sket, og nu prøver at blive Borgmester i Haderslev Kommune, det må da også være bedre at være den øverste i en kommune, end være et tyende under Danske Regioner og derfor må pakke sine egne meninger væk.

 

Nu skal det jo ikke kun være det negative der kommer frem, her på Nordfyn har vi ikke været så hårdt ramt som mange andre områder, vi har fået lov til at beholde vores Akuthjælper ordning, og endda få den udvidet, dette er da et kæmpe plus for de tyndt befolkede områder som for eksempel områder i det Nordfynske, men min anke går også mere på at man støder veluddannede folk fra sig, når det stadig kunne have fungeret parallelt med Hjerteløberordningen, og endda uden ekstra omkostninger for hverken Regionen Syd eller Trygfonden, og heller ikke ekstra arbejde for Alarm syd. Men når der tages beslutninger i det offentlige regi så kan man kun tænke en vej, alt skal være stort, men det er ikke altid det er en fordel, men det er ikke for sent endnu, lad os afprøve det i at samarbejde mellem Region Syd, Trygfondens Hjerteløberordning, og Nordfyns Hjertestarterforening, det vil være et forsøg der i min optik vil kunne styrke ordninger, og eventuelt udbygges på landsbasis. Og hvorfor mener jeg så det, jo hjerteløberordningen er fra starten lavet til de store byer som Stokholm og andre lignende områder, folk bor tæt, og der vil altid være mange hjerteløbere inden for 1.800  meter, som er den afstand dette system kalder på, hvor i mod den ordning vi andre køre på, kalder helt op til 5.000 meter, det ved jeg godt er lang tid ved hjertestop, men det kan være nogle få pårørende eller naboer som har gjort deres bedste, og så er det altid godt at få nogle med en faglig baggrund til at komme og assistere til ambulancen når frem, og det er jo netop i disse områder der er lang responstid.

Dette er skrevet af mig for at fortælle lidt om hvordan arbejdet med frivilligt arbejde i foreninger og andre stæder kan blive gjort så besværligt at det somme tider er til at græde over, og så komme man let til den beslutning at man ikke gider længere.